Hvordan finder man det perfekte bandnavn?

SPOILER ALERT!!! Man finder aldrig det perfekte bandnavn, for det er allerede taget (#Audioslave). Men man finde et, som man i bandet kan gå med til, og med tiden bliver det perfekt, men sjældent er et navn født perfekt.

At finde et bandnavn kan være overraskende svært. Det skal føles rigtigt, være let at huske, og helst ikke lyde som om, man spiller et helt andet genre, end man faktisk gør. Og når man så endelig har et godt navn, er der ofte nogen, der allerede hedder det. Så hvad gør man?

Vi i epoke endte med et navn, som vi alle (med tiden) kunne stå inde for – men vejen dertil var ikke uden bump. Her er, hvordan vi gjorde, og hvordan du måske kan gøre det samme.

cropped-epoke_logo_favicon.png

1. Lav nogle kriterier
Starte med at sætte nogle regler op for, hvad navnet skal kunne. Det kan hjælpe med at holde fokus. Her var vores:

Konkrete krav:

  • Navnet skal staves normalt og udtales, som det staves.
  • Det må ikke allerede være taget af større kunstnere på Spotify. (over X antal månedlige plays)
  • Sociale medie-navne og domæner skal være ledige.
  • Det må ikke lyde som et Heavy Metal-band.
  • Ingen kliché-ord som BloodThunderBlack eller noget, der lyder som navnet på et krydderi eller vejrfænomen.

Bonus kriterier:

  • Navnet skulle have en relation til vores musikalske udtryk.
  • Der skulle være en historie eller budskab bag det. Noget, der kunne besvare spørgsmålet: “Hvorfor hedder I egentlig det?”
  • Og vigtigst af alt: Det skulle føles rigtigt for os alle fem.

2. Lav en lang liste – uden at dømme idéerne
Her gik vi i gang med at brainstorme. Vi smed alle idéer på bordet, lige fra de helt oplagte til de lidt mere håbløse (ja, dem var der nogle af). Når man brainstormer, handler det ikke om at dømme idéerne med det samme. Alt kan justeres senere.
Lav et fælles Google Sheet, hvor man kan skrive navnene ind, uden at de andre kan se, hvem der er afsender. Så navnet ikke har en “ejer-mand”.

3. Få styr på Spotify og ledige navne
Så begyndte vi at sortere i idéerne. Først fjernede vi alle de navne, der allerede var i brug på Spotify – især af kunstnere med mange månedlige lyttere. Der er ingen grund til at starte ud med at blive forvekslet med et andet band.
Vi tjekkede også, om der var ledige domæner og sociale medie-navne som “navn.band” eller “navn.official.” At kunne eje jeres digitale identitet er ret vigtigt.

oplus_3145760

4. Hver især vælger favoritter
Når listen var barberet ned, fik hver af os lov til at vælge fem favoritter. Det gav os en ny, kortere liste, som vi arbejdede videre med.
Ved mindre ét navn var favorit på 4 ud af 5 favorit lister, var det videre til næste punkt.

5. Involver en udenforstående ven
For at få et objektivt blik på det, gav vi den nye liste til en betroet ven – en, som ikke var en del af bandet og derfor ikke var farvet af vores egne idéer. Vennen fik til opgave at vælge tre navne, som de syntes passede bedst.
Det her trin var vigtigt for os, fordi det fjernede noget af den personlige stædighed, der nemt kan snige sig ind, når man arbejder med kreative beslutninger.
Vi lavede en Google Form, hvor vores betroede venner kunne logge ind og stemme på 3 navne fra den samlede favorit liste.

…og det var så her, hvor intet pegede i nogen som helst retning, at vi havde haft lange dialoger og alle var godt trætte af navnelegen, og én fra bandet sagde:”Skal vi ikke bare hedde epoke?
Det blev så vores fælles kompromis, for som sagt. Ingen navne er perfekte, andet en Audioslave. Men nogengange er det nyttigt at gå den lange vej, for at de kreative ender kan mødes til sidst.

Resultatet: epoke
Efter denne lange proces stod vi nu med epoke. Det føltes nogenlunde rigtigt. Navnet symboliserer en ny æra, en vigtig skillelinje – præcis som vi føler med vores musik. Og så var det unikt, let at stave og udtale, og det havde en historie bag sig.

En ny musikalsk epoke for os alle.

Hvad lærte vi?
At finde et bandnavn kræver tid og samarbejde. Det handler om at være åben for andres idéer, men også om at sætte nogle rammer, så man ikke ender i endeløse diskussioner.

Hvis I selv er i gang med at finde et navn til jeres band, så prøv at følge de her trin:

  1. Lav klare kriterier, som alle kan være med på.
  2. Brainstorm frit, og skriv alt ned. Forslag kan inspirere nye forslag.
  3. Fjern navne, der allerede er i brug.
  4. Få input fra venner eller fans.
  5. Stem om de bedste forslag, og overvej at inddrage jeres venner.

Det er en proces, der kan være både frustrerende og sjov – men når navnet er på plads, føles det helt rigtigt.

Hvis ikke det lykkedes, må I lade skæbnes vælge. Vælg to tal (sidetal og linje) og åben lad en ordbog vælge for jer. Det “er” bare et navn, og kan ændres igen. Tænk så på alle de dårlige bandnavne der allerede eksisterer…. I sidste ende er det musikken der er vigtigst.

Hvordan fandt I jeres bandnavn? Del gerne jeres historie – det kunne være sjovt at høre!


Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *